Hvad er frivilligt socialt arbejde ?

Frivilligt socialt arbejde
Frivilligt socialt arbejde adskiller sig fra andet frivilligt arbejde ved at have et særligt fokus på sociale aktiviteter for sårbare grupper i samfundet. Du kan søge om støtte til frivilligt socialt arbejde via §18-puljen

Kan du søge om støtte til frivilligt socialt arbejde?

Hvad er frivilligt socialt arbejde?

For at kunne ansøge om støtte skal din forening udføre en frivillig social indsats. Frivilligt socialt arbejde er karakteriseret ved: 

  • at det udføres uden økonomisk eller retlig tvang 
  • at det er ulønnet 
  • at det udføres for andre end familie og slægt 
  • at det er til gavn for andre 
  • at arbejdet udføres indenfor formelle rammer, fx en lokal forening, en lokal afdeling af en landsorganisation eller et projekt udarbejdet af en gruppe.

Den pågældende forening skal primært have til formål at udøve en frivillig social indsats rettet mod: Børn, unge, ældre eller grupper med særligt behov.

Eksempler på frivilligt socialt arbejde

Besøgstjenester

Rådgivningstjenester

Frivilligcentre

Kontaktsteder

Frivillige ledsageordninger

Selvhjælpsgrupper

Aflastningsgrupper

Sociale caféer eller aktiviteter

Krisecentre

Væresteder

Samværsaktiviteter

Vil du vide mere?

For yderlige spørgsmål om §18 puljen kan du kontakte Mette Rosengaard på tlf. 3639 3821 eller Anne Røntved Jeppesen på tlf. 3639 3869, eller via e-mail sae@hvidovre.dk

Relevante links:

Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Socialministeriet oprettede i 1992 Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Centeret tilbyder forskellige kurser til frivillige og fungerer som sparringspartner til den frivillige verden. Du kan læse mere om centeret og se kursustilbud, vejledning om kørselsgodtgørelse og forsikringer til frivillige mm. på www.frivillighed.dk

Frivilligrådet

Der er nedsat et centralt frivilligråd, der fungerer som sparringspartner i udviklingen af det frivillige område.
Det Centrale Frivilligråd består af 12 medlemmer. Den ansvarlige minister for området udpeger formanden og 1 medlem. Derudover indstiller KL og FriSe hver 1 medlem. De øvrige 8 pladser besættes efter et direkte valg, hvor 110 frivillige organisationer og foreninger kan stemme. Du kan læse mere om Frivilligrådet og dets arbejde på https://www.frivilligraadet.dk/